Rigtig-Mad.dk

Opskrifter, Mad og livretter for alle

Rigtig-Mad.dk - Opskrifter, Mad og livretter for alle

Spareribs og revelsben som grill catering

SPARERIBS ELLER REVELSBEN på grillen
Både spareribs og revelsben skæres oftest ud af gris (stegeflæsk med ben), men kan også skæres af kalv eller okse. mest normalt er svineben med marinade
Revelsben er et helt stykke steg med det antal ben man ønsker.
Revelsben skæres ud, efter de er grillet.
Spareribs skæres ud først og grilles derefter enkeltvis.

UNDGÅ SORTE REVELSBEN OG UNØDIG RØG FRA JERES GRILL CATERING
Kog spareribs og revelsben først og grill i ca. 10 minutter. på meget varme
OBS! Barbeque saucen skal først på til sidst, mens man ofte vender kødet og holder øje med at de ikke bliver sort. Barbeque sauce indholder oftest sukker, der hurtigt bliver sort ved høj varme.

Stegetider på kød åben grill

Store stege og kyllinger der er helle er ikke til åben grill, men man kan forstege dem i ovn ved 160 til 180°C, så kødet er næsten gennemstegt og grille kødet færdigt med barbeque sauce de sidste 5-10 minutter, så stegen bliver lækker og får smagen af rigtig grill mad som vi alle elsker.

STEGETIDER TIL GRILL CATERING ER VEJLEDENDE:
Stegetiden afhænger meget af kulmængden, grillristens afstand til kål, træk eller blæst og årstidens temperatur.(SÅ HUSK DETTE ER EN VEJLEDNING) til jeres grill catering

Normalt steges kød i tynde stykker hurtigt få minutter ved stærk varme med grillristen 5-10 cm fra de varme kul.

Kødtypper til grill catering
Kylling:
Kyllingefilet 2-3 cm tyk: 10-15 minutter
Kyllige inderfilet 1-2 cm tyk: 6–8 minutter
Kyllingelår/overlår med skind: 40-50 minutter
Kebab kylling 2,5 x 2,5 cm: 8-10 minutter
Kalkun:
Kalkunsnitsel 2 cm tyk: 8-12 minutter
Svin:
Svinekotelet 2 cm tyk: 10-15 minutter
Nakkekotelet 2 cm tyk: 12-18 minutter
Skinkesnitsel 1-1,5 cm tyk: 4-6 minutter
Forkogte spareribs: 10-15 minutter
Mørbrad i skiver 3 cm: 12-18 minutter
Hel mørbrad ca. 400 g: 22-30 minutter
Oksekød
Oksesteak 2 cm tyk: 5-8 minutter
Oksesteak 3 cm tyk: 7-10 minutter
Oksesteak 4 cm tyk: 8-12 minutter
Lammekød:
Lammekotelet 2 cm tyk: 8-10 minutter
Lammefilet 3 cm tyk: 10-12 minutter
Fisk:
Fisk filet 2 cm tyk: 4-8 minutter
Tigerrejer 15-20 g med skal: 5-10 minutter
Til grill bøf og grill koteletter og lignende flade kødstykker kan man ud over grilltid støtte sig til at se efter kødsaftens farve og håndregelen om at trykke på kødet.
HÅNDREGEL
Mærk og se om kødet er stegt ved at trykke og se farven på kødsaften.

1. RØDT KØD: Kødsaften er rødlig.
Placér tommelfingeren på midten af samme hånds pegefinger. Tryk på »tommelfingerpuden« med den anden hånds pegefinger og sammenlign fastheden med kødet.

2. ROSASTEGT: Kødsaften er lyserød.
Placér tommelfingeren på midten af samme hånds langfinger. Tryk på »tommelfingerpuden« med den anden hånds pegefinger og sammenlign fastheden med kødet.

3. GENNEMSTEGT: Kødsaften er klar.
Placér tommelfingeren på midten af samme hånds ringfinger. Tryk på »tommelfingerpuden« med den anden hånds pegefinger og sammenlign fastheden med kødet.

Man kan skære et lille snit i et enkelt kødstykke og se om kødet er stegt.
Stik ikke i kødet, så saften løber ud.