Rigtig-Mad.dk

Opskrifter, Mad og livretter for alle

Rigtig-Mad.dk - Opskrifter, Mad og livretter for alle

Klassisk marineret sild til julefrokost

Det er ikke svært at lave klassisk marinerede sild. Man skal blot huske at starte 3 til 4 dage før den hjemmelavede sild skal serveres på julebordet.

Ingredienser:

400 g salt sildefilet (Fedsild).
4 dl husholdnings eddike 5%.
400 g sukker.
Krydderier f.eks. laurbærblade, sorte peberkorn, allehånde, nelliker.
1 løg i skiver.

Lage til marineret sild til julefrokost.

En klassiske lage består af 50 % sukker og 50 % husholdningseddike, som koges op med krydderierne. Hvis lagen smager godt kommer silden også til det.

Det er vigtigt at den færdige lage er afkølet. Skær nu silden i de ønskede sildebidder og tilsæt lagen over silden.

Nu skal silden til at tage smag fra lagen og det tager min. 24 timer men gerne 2 til 3 dage.

Holdbarhed er ca. 8 dage på køl.